Hvem er NextZone
NextZone tilbyder behandlinger med høj faglighed og et holistisk menneskesyn med krop og sind i fokus.
NextZone er skræddersyet behandling med dig i centrum.
Bag NextZone
Mit navn er Christina.
​
Jeg brænder for at hjælpe andre med at finde indre ro.
Derfor startede jeg NextZone. Mit ønske er, at vi sammen, finder din ”næste zone”, hvor du kan finde mere balance i dig selv, og stå stærkere i dit liv.
​
De seneste 15 år har jeg arbejdet med mennesker og sundhed i forskellige konstellationer, bl.a. i forbindelse med individuel rådgivning og som ejer af et fitnesscenter. Dette ud fra en naturvidenskabelig tilgang, med udgangspunkt i min oprindelige uddannelse som bachelor i sundhed og ernæring. De seneste 5 år har livet bragt mig nye veje, og forståelsen for, hvordan vi kan arbejde med vores sundhed på flere måder end ”bare” hvordan vi spiser og måden vi bevæger os på, har optaget og fascineret mig.
​
Derfor har jeg fordybet mig i læren om den traditionelle kinesiske medicin i forbindelse med min uddannelse til zoneterapeut og dette har givet mig en helt ny forståelse af kroppen som energisystem og viden om hvordan man kan arbejde med ubalancer i dette.
​
Jeg arbejder med en holistisk tilgang til behandling, hvor jeg altid tager udgangspunkt i ”det hele menneske”, hvor jeg ikke kun ser på symptomer, men også de bagvedliggende årsager til ubalancer. Min styrke, som behandler, ligger i at jeg via min uddannelsesmæssige baggrund og erfaring har en forståelse for både den vestlige og østlige tilgang til behandling og bruger dette i min måde at anskue de problemstillinger mine klienter kommer med.
​
Jeg elsker at arbejde med mennesker og brænder særligt for at hjælpe folk med at finde ro. Mange af os har en hektisk hverdag, og jeg tror på, at når vi finder roen til at mærke, og være i vores krop, giver vi den bedre mulighed for at genfinde balancen.
Hos mig bliver du mødt med en rolig, nærværende og professionel tilgang til dine problemstillinger. Det er vigtigt for mig at du får en god og tryg oplevelse, og jeg tilpasser altid behandlingen, så den passer til netop dine behov.
Hos mig bliver du hørt og set som den du er.
Jeg glæder mig til at byde dig velkommen.
​
Faglig baggrund
Zoneterapeut
​
Fitness- og rehabiliterings-
instrutør
​​
Fysiurgisk massør
​
Reiki healer​
Sundhedscoaching
Japansk lifting
​​
Professions-bachelor i sundhed og ernæring
med speciale i sundheds-kommunikation